logo      
 

forside > Produkter > Teknologi



> Teknologi

> Appilikation


in english

Teknologi

Gammakameraer er komplekse mekaniske og elektroniske produkter. Et gammakamera skal positionere detektoren meget præcist rundt om patienten og opsamle en stor mængde data, som overføres til en processeringsstation for udarbejdelse af lægens rapport.

Princippet bag gammakameraet er ”Anger princippet” (Udviklet af Hal O. Anger I 1958), som i al sin enkelhed går ud på, at detektorerne omdanner den radioaktive stråling fra sporstoffet om til nøje defineret elektriske signaler som kan behandles elektronisk.

Detektoren er opbygget af et krystal som omdanner gammafotonen til synligt lys. Lyset bliver derefter registreret af en matrix af foto multiplikatorrør, som omdanner signalet til elektroner.
Da detektoren skal afskærme for stråling, monteres delene i en blykasse. Detektoren alene vejer op til 200 kg. og dette i sig selv, stiller store krav til den mekaniske konstruktion, da nøjagtig positionering rundt om patienten er nødvendig for at danne korrekte billeder.

Afhængig af undersøgelsestypen kan der være behov for 3-dimensionel rekonstruktion af organet. Dette gøres ved at optage en serie 2-dimensionale billeder fra forskellige vinkler ved at rotere detektoren/-erne 180° eller 360° rundt om patienten. Den resulterende billedserie rekonstrueres derefter til et 3D billede.

Gammakameraet skal virke åbent og venligt for patienten, være brugervenligt og ergonomisk korrekt for operatøren, være mindst muligt, og samtidig være effektivt, så det tager mindst muligt tid at gennemføre en undersøgelse.

Gammakameraet er baseret på såvel kompleks mekanik, elektromekanik, embedded software, servosløjfer, nuklearmedicinsk fysik, elektronisk hardware samt PC software.



 
Copyright ©  DDD Danish Diagnostic Development A/S 2006
Design and development by Mediafarm